Ønsket om at lave enkle møbler til den brede befolkning var en af drivkræfterne i Børge Mogensens arbejde. Møbler skulle være til hverdage og hans holdning var, at der skulle gøres op med stuernes store tunge klunkemøbler, som tilmed var ufleksible og tunge. I en alder af blot 28 år blev Børge Mogensen ansat som leder af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers møbeltegnestue. Og han passede perfekt ind, da FDB ville kunne tilbyde moderne og ukomplicerede møbler til den brede befolkning. Direktør for FDB Frederik Nielsen ansatte den unge Mogensen i 1942, og allerede tidligere havde Snedkerlaugets udstillinger kunne vise eksempler på stilrene og enkle desiner fra Børge Mogensens hånd. Blandt andet var pindemøbler, pindesofaer eller tremmemøbler om man vil blevet studeret i Sverige af Mogensen i forbindelse med en studietur.
Når vi tænker tremmesofa kommer vi ikke uden om den stadig populære og ganske fantastiske flotte sofa, som er designet af møbeldesigner Børge Mogensen. Børge Mogensen har tegnet et væld af flotte møbler og sofaer, men denne er uden tvivl et af hans allermest populære designs. Denne klassiker af et stykke møbeldesign er tegnet i helt tilbage i 1945 - men først sat i produktion fra 1963. Ved præsentation af sofaen på Snedkerlaugsudstillingen i 1945 var sofaen udført i mahogni. Og da den i 1960érne blev relanceret som "den danskeste af alle sofaer" blev den udført i bøg. Sofaen er forholdsvis let og enkel og alligevel har arkitekten formået at udtrykke meget smukke detaljer både i træ, de typiske lædersnore og hynderne. Børge Mogensen tremmesofa i bøg som den originale udførelse i 1960´erne. Hynder i Cotil uld, designet af Lis Ahlmann Tremmesofaen er til 2 personer og forholdsvis lav i sædehøjde. Men dog lige tilpas, da den er tænkt som klassisk sofa til både private h...
Kommentarer
Send en kommentar